Ét skridt tilbage...

Når jeg er træt, har jeg en tendens til at træffe dårlige beslutninger. Jeg er mere tilbøjelig til at skippe træningen og spise junk food og spise sukkerholdig mad. I aften var ingen undtagelse. 1 pose ostepops lige durk i mavesækken, med efterfølgende mavepine og dårlig mave.

I de sidste par måneder er jeg faldet lidt af på den, men jeg er ved at finde motivationen igen. Før trænede jeg ca. 4 gange om ugen og lagde kostplan - og fulgte den! Men efter jeg besøgte min kæreste i Los Angeles i november, var det som det faldt på gulvet. Så blev det december, og jul og nytår... og ja ja ja, dårlig undskyldninger er der mange af.

Jeg fungerer bedre når min træning og min kost er planlagt, og jeg har desværre svært ved at deale med pludselige ændringer i min planlægning (autistisk much?). Det er dog (også) noget jeg arbejder med, for livet kan jo ikke planlægges i detaljer.
Men når det er sagt, så er et mål uden en plan jo kun en drøm. Derfor vil jeg her i weekenden lægge kostplan og træningsplan for hele næste uge - for det virker for mig!