Jeg er her stadig, selvom jeg har været lidt væk. I de sidste par uger har jeg kæmpet meget med min motivation og mit hovede. Der er mange ting der påvirker mig i øjeblikket; en lidt ustabil periode på arbejde, to af mine bedste veninder, der går igennem nogle hårde break-ups med deres respektive (nu) eks-kærester og så at jeg savner min kæreste noget så forfærdeligt nogle gange. 9000 km er laaaaangt væk. Han bor i L.A., jeg i København. Alt dette påvirker mig selvfølgelig, det ville være mærkeligt andet.
Måden som jeg plejede at deale med problemer på, var at spise. Og jeg kan mærke, at jeg nogle gange falder tilbage i de samme grimme vaner og mønstre som før. Jeg tyer til mad, når jeg er ked af det, stresset, osv., og jeg er virkelig bange for helt at falde tilbage. Jeg har kæmpet hårdt for at komme hertil, og jeg vil ikke bare ødelægge det hele igen.
Jeg tog mig en lang snak med min kæreste (jeg er SÅ taknemmelig for Skype!) om alt hvad der har bekymret mig, og han siger lige pludselig (noget alá): "Det handler ikke om, at du spiser noget du ikke "må", eller at du ikke når, at komme ned i træningscenteret 5 gange om ugen, det handler om måden hvordan du håndterer det på." Bang! Bullseye!
Jeg tænker SÅ meget over tingene, at jeg slet ikke får gjort de ting, som jeg tænker på og bekymrer mig om. Jeg skal jo bare gøre det! Jeg har jo aldrig fortrudt en tur i træningscenteret, en gå-tur, en cykel-tur, eller at have spist et sund måltid/snack fremfor junkfood.
Fremfor at stresse over alle de ting som jeg ikke når, så skal jeg jo bare gøre det!
Derfor vil jeg fokuserer på at få tingene gjort, sige "pyt" hvis alt ikke er helt perfekt, og fremfor alt - gøre de ting der gør mig glad!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar