Jeg er her stadig

Hej verden (hvis der da ellers er nogen der læser med...)

Der har været meeeeeget stille her på bloggen i det sidste stykke tid. Jeg kæmper med min motivation og gamle spisemønstre. Der har været nogle forskellige ting der har påvirket mit liv og mit hovede, men NU skal det være slut. Jeg VIL nå mine mål!

For at kickstarte min vej mod mit mål om de sidste 10 kilo, så starter jeg i morgen, med at gå helt tilbage til basics. De første to uger står den kun på proteinshakes. Heldigvis kan jeg faktisk ret godt lide dem, så det bliver forhåbentlig ikke det store problem. Desuden har min veninde Christina, over på http://sund247.blogspot.dk , hævet mig med til en introtime i CrossFit Copenhagen, hvilket var super godt, så jeg overvejer kraftigt at opsige mit medlemsskab i Fitness World og begynde hos CrossFit Copenhagen.

Det jeg skal arbejde mere på, er mit hoved. Jeg tyer desværre stadig tilbage til mad, når jeg har brug for at bearbejde ting i mit liv. Til alle mine venner derude, så betyder det desværre, at jeg ikke vil have overskud til at være så social i de næste par måneder. Jeg bliver nødt til at fokusere på det vigtigste i mit liv, nemlig mig.
Jeg ved at det hele er en balance, men indtil at jeg er ovenpå, så kan jeg kun fokusere på mig, min vidunderlige kæreste og arbejdet.

Desuden har jeg også en skøn storebror der er uddannet grafiker, som vil hjælpe mig med at give bloggen en overhaling, så forhåbentlig kommer den til at se meget anderledes ud snart!

Ét skridt tilbage...

Når jeg er træt, har jeg en tendens til at træffe dårlige beslutninger. Jeg er mere tilbøjelig til at skippe træningen og spise junk food og spise sukkerholdig mad. I aften var ingen undtagelse. 1 pose ostepops lige durk i mavesækken, med efterfølgende mavepine og dårlig mave.

I de sidste par måneder er jeg faldet lidt af på den, men jeg er ved at finde motivationen igen. Før trænede jeg ca. 4 gange om ugen og lagde kostplan - og fulgte den! Men efter jeg besøgte min kæreste i Los Angeles i november, var det som det faldt på gulvet. Så blev det december, og jul og nytår... og ja ja ja, dårlig undskyldninger er der mange af.

Jeg fungerer bedre når min træning og min kost er planlagt, og jeg har desværre svært ved at deale med pludselige ændringer i min planlægning (autistisk much?). Det er dog (også) noget jeg arbejder med, for livet kan jo ikke planlægges i detaljer.
Men når det er sagt, så er et mål uden en plan jo kun en drøm. Derfor vil jeg her i weekenden lægge kostplan og træningsplan for hele næste uge - for det virker for mig!