Jeg er her stadig

Hej verden (hvis der da ellers er nogen der læser med...)

Der har været meeeeeget stille her på bloggen i det sidste stykke tid. Jeg kæmper med min motivation og gamle spisemønstre. Der har været nogle forskellige ting der har påvirket mit liv og mit hovede, men NU skal det være slut. Jeg VIL nå mine mål!

For at kickstarte min vej mod mit mål om de sidste 10 kilo, så starter jeg i morgen, med at gå helt tilbage til basics. De første to uger står den kun på proteinshakes. Heldigvis kan jeg faktisk ret godt lide dem, så det bliver forhåbentlig ikke det store problem. Desuden har min veninde Christina, over på http://sund247.blogspot.dk , hævet mig med til en introtime i CrossFit Copenhagen, hvilket var super godt, så jeg overvejer kraftigt at opsige mit medlemsskab i Fitness World og begynde hos CrossFit Copenhagen.

Det jeg skal arbejde mere på, er mit hoved. Jeg tyer desværre stadig tilbage til mad, når jeg har brug for at bearbejde ting i mit liv. Til alle mine venner derude, så betyder det desværre, at jeg ikke vil have overskud til at være så social i de næste par måneder. Jeg bliver nødt til at fokusere på det vigtigste i mit liv, nemlig mig.
Jeg ved at det hele er en balance, men indtil at jeg er ovenpå, så kan jeg kun fokusere på mig, min vidunderlige kæreste og arbejdet.

Desuden har jeg også en skøn storebror der er uddannet grafiker, som vil hjælpe mig med at give bloggen en overhaling, så forhåbentlig kommer den til at se meget anderledes ud snart!

Just do it!

Hej verden!

Jeg er her stadig, selvom jeg har været lidt væk. I de sidste par uger har jeg kæmpet meget med min motivation og mit hovede. Der er mange ting der påvirker mig i øjeblikket; en lidt ustabil periode på arbejde, to af mine bedste veninder, der går igennem nogle hårde break-ups med deres respektive (nu) eks-kærester og så at jeg savner min kæreste noget så forfærdeligt nogle gange. 9000 km er laaaaangt væk. Han bor i L.A., jeg i København. Alt dette påvirker mig selvfølgelig, det ville være mærkeligt andet.

Måden som jeg plejede at deale med problemer på, var at spise. Og jeg kan mærke, at jeg nogle gange falder tilbage i de samme grimme vaner og mønstre som før. Jeg tyer til mad, når jeg er ked af det, stresset, osv., og jeg er virkelig bange for helt at falde tilbage. Jeg har kæmpet hårdt for at komme hertil, og jeg vil ikke bare ødelægge det hele igen.

Jeg tog mig en lang snak med min kæreste (jeg er SÅ taknemmelig for Skype!) om alt hvad der har bekymret mig, og han siger lige pludselig (noget alá): "Det handler ikke om, at du spiser noget du ikke "må", eller at du ikke når, at komme ned i træningscenteret 5 gange om ugen, det handler om måden hvordan du håndterer det på." Bang! Bullseye!
Jeg tænker SÅ meget over tingene, at jeg slet ikke får gjort de ting, som jeg tænker på og bekymrer mig om. Jeg skal jo bare gøre det! Jeg har jo aldrig fortrudt en tur i træningscenteret, en gå-tur, en cykel-tur, eller at have spist et sund måltid/snack fremfor junkfood.
Fremfor at stresse over alle de ting som jeg ikke når, så skal jeg jo bare gøre det!

Derfor vil jeg fokuserer på at få tingene gjort,  sige "pyt" hvis alt ikke er helt perfekt, og fremfor alt - gøre de ting der gør mig glad!

Ét skridt tilbage...

Når jeg er træt, har jeg en tendens til at træffe dårlige beslutninger. Jeg er mere tilbøjelig til at skippe træningen og spise junk food og spise sukkerholdig mad. I aften var ingen undtagelse. 1 pose ostepops lige durk i mavesækken, med efterfølgende mavepine og dårlig mave.

I de sidste par måneder er jeg faldet lidt af på den, men jeg er ved at finde motivationen igen. Før trænede jeg ca. 4 gange om ugen og lagde kostplan - og fulgte den! Men efter jeg besøgte min kæreste i Los Angeles i november, var det som det faldt på gulvet. Så blev det december, og jul og nytår... og ja ja ja, dårlig undskyldninger er der mange af.

Jeg fungerer bedre når min træning og min kost er planlagt, og jeg har desværre svært ved at deale med pludselige ændringer i min planlægning (autistisk much?). Det er dog (også) noget jeg arbejder med, for livet kan jo ikke planlægges i detaljer.
Men når det er sagt, så er et mål uden en plan jo kun en drøm. Derfor vil jeg her i weekenden lægge kostplan og træningsplan for hele næste uge - for det virker for mig!