Viser opslag med etiketten Løb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Løb. Vis alle opslag

søndag den 14. april 2013

I gang igen

Så fik jeg meldt mig ind i Fitness World igen, og hvor havde jeg altså savnet mit løbebånd. Ja, jeg kunne godt have løbet udenfor i dag, men jeg har lettere ved at presse mig selv på et løbebånd (af en eller anden grund). Og så blæste det og var lidt koldt (excuses, excuses... :) ) Men jeg fik løbet 5km i intervaller på ca. 36 min. Der skulle meget gerne skæres en del minutter af den tid inden sommer!

Men jeg er ved at få momentum tilbage, startede bl.a. dagen med denne lækre sag af en jordbærsmoothie.

150 g friske jordbær
200 g Cheasy koldskål
43 g EcoProtein pulver
2 g Stevia
Omnomnom

Fitness World har i øjeblikket noget der hedder Bikini Bootcamp, hvor de hver uge har 3 hold (i mit center i hvert fald) og hvor de hver uge fokuserer på forskellige ting. I uge 16 er det Core, også kaldet "muskelkorsettet". Ikke fordi at jeg tror at jeg nogensinde vil påfører mig en bikini, men derfor kan man jo godt være strammet op under tøjet :) Jeg er så glad for at have motivationen tilbage, i hvert fald lidt af den. Kom forår, kom sommer! Og så kommer kæresten om en uge. Som i 7 dage. Som i 163 timer !

God søndag!



mandag den 4. februar 2013

Forelsket i hverdagen

Ahhh... Mandag. Nogle vil måske sige "Åhhh... nej, så er det mandag igen", men ikke mig. Jeg kan godt lide hverdage, rutiner, faste tidspunkter, planer, osv. Nogle gange er det faktisk helt forvirrende at have weekend, for hvad skal man stille op med al den tid?!
Jeg fungerer, som tidligere nævnt, bedst når jeg har en plan, og jeg ved hvad jeg skal i morgen. Med det sagt, så er det også dejligt at bare slappe på sofaen, men så er det lagt ind i planen.

Jeg kan faktisk blive lettere irriteret og stresset, hvis noget kommer i vejen for mine planer, og endnu mere hvis der slet ikke er en plan. Sådan har det desværre været de sidste par uger. Jeg har ikke haft en plan, men bare taget dagen som den kom. Det har betydet, at både min kost og træning har været lidt tilfældig. Men måske skal man bare lige ind i rytmen igen - det vælger jeg at tro på!


Derfor vil jeg nu inden jeg går i seng, lægge en madplan for de næste par dage. Måske... en lækker quinoa-salat? Og så har jeg vist lovet at bage brød og fastelavnsboller til på fredag til mine kolleger... Og måske noget andet til mig selv?

Dagens træning: 5 kilometer i intervaller på løbebåndet
Aftensmad: 3 stk inderfileter, lidt guacamole og1 fuldkornspitabrød (nogle gange skal det gå lidt hurtigt!)









onsdag den 30. januar 2013

Back on track!

I tirsdags var jeg nede og prøve Crosstraining Intro i Fitness World, og det var bare SÅ godt. Men min krop var HELT smadret i dagene efter, og den havde virkelig brug for at restituere. I går havde jeg meldt mig på endnu et intro-hold, men jeg havde virkelig slem hovedpine, og havde bare brug for at tage direkte hjem efter arbejde.

I dag havde jeg det dog fint, og jeg har savnet at løbe, så jeg ville ned og teste formen af på løbebåndet. Lige siden jeg begyndte at træne og tabe mig for 1 år siden, har mit mål været, at jeg skal kunne løbe 5 km uden pause. Da jeg har været ret doven i de sidste par måneder, var min plan for dagen, at jeg skulle løbe nogle små intervaller. Men da jeg kom i gang med det første løbe-interval, havde jeg slet ikke lyst til at stoppe igen! Intervallet skulle kun have været på 6 min., men jeg havde det helt fint, så jeg tænkte "Ahh.. skulle vi skubbe det til 10 min.?" Det gjorde jeg så, og så 12 min., så 15 min., og så ville jeg prøve at løbe 3 km uden pause! Og det gjorde jeg (sgu)! Jeg løb 3 km på 24,40 min, hvilket er det hurtigste jeg har løbet 3 km OG det længste jeg har løbet i streg. Jeg var bare SÅ glad og stolt af mig selv! Nu er de 5 km inden for rækkevidde!

Nu ligger jeg i sengen og er glad, rolig og træt. Vejning i morgen tidlig!